|
Det
nutidige i det fortidige
Kunsternes
bidrag
Marie-Louise
von Plessen
Udvælgelsen
af kunstnere og kunstværker bygger på disses forbindelser
til udstillingens baltiske tema. Alligevel er der næppe
et eneste værk, der har flåden som tema. Der er
i højere grad tale om visualiseringer af det politiske
kort, som er blevet resultatet af de seneste års begivenheder,
i nogle tilfælde med tyk streg under betydningen, i
andre er der kun tale om antydninger. Det er måske en
anelse vovet at sammenstille fortiden og nutiden ved at sætte
objektive fakta over for kunstnerens subjektive indfaldsvinkel.
Helt sikkert er det en udfordring for den besøgende
at lade sindet navigere mellem to kyster udformet af tidernes
gang.
DELTAGENDE
KUNSTNERE:
Tyskland
Raffael
Rheinsberg (*1943)
Neo
Rauch (*1960)
Danmark
Asger
Jorn (1914-1973)
Bjørn
Nørgaard (*1947)
Sverige
Ulf
Rollof (*1961)
Jan
Svenungsson (*1961)
Finland
Jorma
Puranen (*1951)
Rusland
Africa
(Sergei Bugaev, *1966)
Timur
Novikov (1958-2002)
Georgi
Guryanov (*1961)
Ivan
Movsesjan (*1966)
Estland
Lennart
Mänd (*1968)
Marko
Laimre (*1968)
Letland
Leonards
Laganovskis (*1955)
Litauen
Deimantas
Narkevicius (*1964)
Egle
Rakauskaite (*1967)
Polen
Zofia
Kulik (*1947)
Robert
Rumas (*1966)
Tadeusz
Kantor (1915-1990)
Raffael Rheinsbergs assemblage af papirservietter kaldet Transit
fra 1985 giver mindelser om de hindringer den rejsende måtte
overvinde i denne periode, når rejsen gik med færge
mellem Danmark og Den Tyske Demokratiske Republik. Han benytter
frottage teknik på Mitropa-servietter, som han har indsamlet
på DDR's færger. Hans anden installation "Vor
dem grossen Tor" (Foran den store Port), som er skabt
til udstillingen på Nationalmuseet, viser dagligdagens
genstande fra den russiske garnison i Wismar: Jernbænke
anvendt af soldaterne ved skopudsning kombineret med skraldespande
af jern og et farvetryk "Regler for skopudsning"
med kyrilliske instruktioner blandet med visuelle anvisninger
for analfabeter blandt soldaterne.
Maleren Neo Rauch fra Leipzig (*1960) har tilegnet denne udstilling
et maleri, der bygger på hans egne visioner af Østersøen.
Asger Jorns "Vandalers Institut for Sammenlignende Vandalisme"
er udvalgt fra Silkeborg Kunstmuseums samlinger. Det har referencer
til Østersøens myter og dette havs kulturelle
indflydelse på Jorns kunstsyn. Hans værk hentyder
til folkevandringstidens vandaler, et folkeslag som gennem
tiderne er blevet beskyld for at have stjålet kunstgenstande,
hvor de kom frem.
Bjørn Nørgaards "Uraniborg skulptur"
peger mod Ven i Øresund, hvor Tycho Brahe studerede
stjernerne i det observatorium, som kong Frederik II havde
indrettet til hans astronomiske studier på slottet Uraniborg.
Zofia Kuliks gigantiske fotoinstallation fra 1991 med titlen
Favourite Balance (Favoritbalance) giver mindelser om den
fantastiske folkevandring på Hans Memlings berømte
altermaleri "Dommedag", som blev bestilt af Medicifamilien
i 1473 til deres residens i Firenze, men som endte i Mariakirken
i Gdansk, men kan i dag ses i Nationalmuseum. Skønt
maleriet blev sendt ad flodvejene fra Brügge til Firenze,
blev det opsnappet af Østersøens pirater, hvorefter
det kom til fristaden Gdansk, hvor byrådet nægtede
at udlevere det til Medicifamiliens repræsentanter.
Teaterdirektøren, maleren og dramatikeren Tadeusz Kantors"Panorama-happening
on the Sea" (Panoramahappening ved Havet) fik stor betydning
for den polsk kunstverdens opdagelse af fænomenet happenings
på et tidspunkt, hvor man var afskåret fra indflydelse
fra kunstretninger som pop og fluxus. Havkoncerten Lâzy,
der fandt sted i nærheden af Koszalin er dokumenteret
ved fotos fra det originale katalog fra 1967 med titlen "Panoramiczny
Happening Morski", som afbilder fire forskellige dele
af denne happening. Billederne er placeret i et "panorama
lay-out" i kronologisk orden med et forstørret
foto af hovedbilledet, der viser maleren Edward Krasinski
dirigere bølgerne.
Gdansk-kunstneren Robert Rumas' installation "One for
All, All for One" (En for alle, alle for en) består
af en immateriel båd af neonrør, ophængt
i luften. Den er et æstetisk symbol på det miljø,
som Østersøen udgør, og de forbindelser,
som skibene til alle tider har sikret.
Africas og Georgij Gurjanovs antiheroiske portrætter
af marinere fra den tidligere "Baltiske Flåde"
baseret i Skt. Petersborg demonstrerer deres ironiske distance
til sovjetisk realisme. Africa's værkserie på
kobber med titlen "Regressive Puzzle" (Regressiv
Gåde) undersøger betydningen af traditionelle
billeder og piktogrammer, som former vores tankegang og sind
i en globaliseret verden. Timur Novikovs arbejde på
silke og stof "Bothnia Gulf" (Den Botniske Bugt)
har inspireret bevægelsen "mir isskustvo"
(Kunstverdenen), en historisk skole af russisk dekadent kunst
fra omkring 1900, som skuer tilbage til den storslåede
fortid, der havde udviklet sig i zarens by. Novikov var den
ubestridte leder af den nye skole af nyakademisk klassicisme
i Skt. Petersborg. Hans elev Movsevsjan viser en installation
af video og fotografisk materiale med titlen "Museum
Castle Bridge and Epicurean Gardens" (Museumsslottets
Bro og de Epikuræiske Haver), som omfatter det bymæssige
landskab og de kejserlige parker i Skt. Petersborg.
Den svenske kunstner Ulf Rollof skabte i 1990 sin installation
"Lifeboat" (Redningsbåd) i dialog med fæstningen
Sveaborg ved Helsingfors, hvor han var residerende kunstner.
Denne spektakulære lokalitet, der blev grundlagt i 1747
som beskyttelse mod den voksende russiske fæstning Kronstadt,
fungerer i dag som kultur- og kunstcenter. Kunstneren relaterer
sit værk til vores måde at forholde os til katastrofer
og overlevelsesstrategier på. Installationen består
oprindeligt af tre dele og omfatter blandt andet en serie
på tolv farvelagte tegninger kalvefostre, to kommunikerende
blæsebælge og 365 identiske modelbåde af
syntetisk voks. På Nationalmuseet vises tegningerne
og redningsbådene. Med værket "Psycho-mapping
Scandinavia" (Psykokortlægning af Skandinavien)
forandrer Jan Svenungsson kortet over Norden med udgangspunkt
i hans tegninger af Skandinaviens omrids, som efterfølgende
bearbejdes gennem en kopieringsproces til en "mental
kartografi".
Jorma Puranens serie af scenografiske fotografier fra Nordfinland
optaget i 1998 "Curiosis Naturae Spectator" (Den
Kuriøse Naturs Betragter) er et melankolsk forsøg
på at udforske de endeløse snedækkede skove.
Kun en bunke affald eller en campingvogn bidrager til at give
et nutidigt perspektiv og en indikation af menneskelig tilstedeværelse
i den ubeboede ødemark.
Daimantos Narkevicius' video med titlen "Europe 54º
54'-25º 19" omhandler de senere års omdefinering
af Litauen i geopolitisk sammenhæng som en del af Vesteuropa:
Et stærkt visuelt bud på, hvorledes man lokaliserer
sine rødder i midten af Europa nær hovedstaden
Vilnius. Hans kollega fra Vilnius Egle Rakauskaites video
"Trap, Expulsion from Paradise" (Fælde, Uddrivelsen
fra Paradis) fra 1995 viser baltiske piger, som er "lænket"
ved deres hestehaler som symboler på deres nationer.
Værket er endnu en visuel fortolkning af den igangværende
frigørelse af de baltiske stater. På tilsvarende
vis tegner hendes anden video "Another Breathing"
(En Anden Måde At Ånde På) et portræt
af den flersprogede litauiske borger.
Lennart Mänd viser en visuel refleksion over den tyske
flådeinvasion i 1917 "The Conquest of the Western
Estonian Islands, 1917" (Erobringen af Estlands Vestlige
Øer, 1917), komponeret af tekster, militære ordener
og fotografier. Hans installation demonstrerer nationalfølelsens
skrøbelighed ved at stille Estlands nyeste historie
over for fortiden i et forsøg på at finde en
postion for nutidens kommunikation.
Marco Laimre søger med sit konceptuelle værk
der bygger på kunstnerens subjektive mentale forestilling
af Estlands geografi, at bidrage til en genopdagelse af Europas
geopolitiske arv, som den er bevaret gennem landkortene. Hans
kommentarer til disse kort, især med henblik på
krig og fred i Østersøområdet, er et forsøg
på at finde en politisk identitet inden for rammerne
af fortiden.
Leonards Laganovskis fra Riga har skabt en digitaliseret komposition
for monitorer i form af virtuelle portrætter af naboernes
opfattelser også kaldet "Whoiswhotwothousandandtwo"
(Hvemerhvemtotusindogto) omfattende hele Østersøregionen.
Hans mentale portrætter er skabt ud fra spørgsmål
og svar, som han selv har tilvejebragt. Resultatet demonstrerer
gensidige stereotype forestillinger folkene imellem og de
heraf afledte fordomme og er således i fornem overensstemmelse
med udstillingens hovedtema: Vi har muligheden for at genopdage
en mental topografi ved at skærpe vort blik og rette
det mod vore naboers forbindelser rundt om og på tværs
af Østersøen.
Tilbage
til oversigtskort
|
